Har du en idé til en ny naturvidenskabelig lærebog/fagbog til mellemlange eller lange videregående uddannelser? Er du måske allerede så småt begyndt at skrive?
Du er altid meget velkommen til at kontakte forlaget med forslag til nye udgivelser. Vi giver alle forslag en seriøs og saglig vurdering. Udgivelsesforslag må dog ikke sendes til andre forlag samtidig.
Udgivelsesforslag skal indeholde:
- en synopsis på en eller to sider som beskriver bogens idé
- en disposition for bogen med kommentarer til og anslået sidetal på de enkelte kapitler
- en beskrivelse af målgruppe og de undervisningssammenhænge hvor bogen kan anvendes
- en beskrivelse af forfatteren eller forfatterne
- en kort vurdering af eventuelle konkurrerende lærebøger
- gerne oversigt over illustrationer.
Udgivelsesforslag sendes på papir med posten.
Husk at skrive dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Forlaget besvarer alle henvendelser så hurtigt som muligt, men der kan godt gå tre til fire uger før du får svar.
Har du ventet over en måned, er du meget velkommen til at kontakte forlaget på tlf. 38 15 38 80 eller pr. e-mail.
